Præsten i Åsnes kom sykklende nerover Jonsebakken, å fækk sjå ein dau grisonge i vægakanten.  Hain ringte lænnsmainnskontore, å sa ifrå.
Vakthavende (som det så fint hetter, «hainsomfårbetartfæråsåvå» på dialekt) skuille være artti, å svara:
– «Mein er det itte præsten som tær sæ tå de daue»??
– «Jo, det er heilt reikti, det, mein først varsler vi de pårørende»!