Blonde vakkre Monavar hos tannlegen, som sa att’a måtte trække ei tainn.

Tannlegen lire tå sæ dein vanlie læksa om at det itte var så vondt som ho truidde, bla bla bla bla bla…

I det hain beigde sæ fram å pirke bortti tainna med tånga, skvatt’n teill å sa:
– «Mein, du hauille fast i bailla mi»!

– «Reiktig», svara a Tove, «detta skær itte gjæra vondt fær nåen tå øss, eiller….»!