På eit avhaullsmøte på Flisa haullt dein kjinnte avhaulls-agitator’n ei skærp tale, der’n tordne mot alkohol’n å deins færbainnelser.
– «Det er alkohol’ns skuill at mainnfælk dæniger kjærringen sine», tordne’n….

– «Det er alkohol’ns skuill at mange hemm blir ød’lagt», fortsætte’n, «det er alkohol’n som får mainnfælk teill å skute på svigermora si, å det er alkohol’ns skuill at dam bommer…»!

Fær å illustrere hær giftig alkohol’n var, hadde’n eit glass med hemmebreinnt som’n slæppte ein mærk neri.

Aille kuinne sjå at mærken kreperte.

– «Å nå, fælkens»!, tordne agitator’n, «hæ lærdde vi tå detta»???

Frå bakerste beink ropte’n Olav:
– «Vi lærdde at vi som dreikker sprit itte har mærk i magan»!

På et avholds-møte på Flisa holdt den kjente avholds-agitatoren en skarp tale, der han tordnet mot alkoholen og dens forbannelser.
– «Det er alkoholens skyld at mannfolk denger sine koner», tordnet han….

– «Det er alkoholens skyld at mange hjem blir ødelagt», fortsatte han, «det er alkoholen som får mannfolk til å skyte på sin svigermor, og det er alkoholens skyld at de bommer…»!

For å illustrere hvor giftig alkoholen var, hadde han et glass med hjemmebrent som han slapp en mark ned i.

Alle kunne se at marken døde.

– «Å nå, folkens»!, tordnet agitatoren, «hva lærte vi av dette»???

Fra bakerste benk ropte Olav:
– «Vi lærte at vi som drikker sprit ikke har mark i magen»!